Skovhuset – Thisted

Thisted KFUM spejdere – Niels Juels Gruppe.

Thisted KFUM-spejderne Niels Juels Gruppe er en del af KFUM spejderne i Danmark. At være en del af en spejdergruppe, vil være lidt ligesom at tage en livsstil til sig. Man går ikke til spejder, man er spejder. Vi er en forening, der gerne vil udvikle børn og unge til at blive hele mennesker, dvs. udvikle dem fysisk, socialt, åndeligt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Vi opfatter spejderarbejdet som en proces, der udvikler børn og unge til selvstændighed og ansvarlighed, der samtidig gør børn og unge robuste i forhold til mange af de oplevelser, de senere vil møde i livet. Spejderarbejdet er en livsstil, hvor friluftsliv, frivillighed, kristen livsholdning, samvær, selvstændighed, medansvar og engagement er bærende. Det daglige, praktiske spejderarbejde er den ramme, hvor børn og unge møder og udøver denne livsstil. Vi arbejder med spejderfærdigheder som f.eks. naturforståelse, pionering, bål, kort og kompas.

En velfungerende spejdergruppe kræver forældre, som alle er klar på en lille opgave. Der vil bla. være arbejdsdage, rengøring, håndværkeropgaver, kaffebrygning osv. Forhåbentligt er du som forældre klar til at give en hånd med når der er behov.

Vi er mange forskellige aldersgrupper samlet.

For yderligere information kontakt: Gruppeleder Lone Volsgaard – telefon 61772509.

Find os på Facebook: https://www.facebook.com/groups/1901811850038167